1) INTRODUKTION ANARCHO-PUNK.NET er en international og multisproget community skabt af anarkopunkere til anarkopunkere. Her kan du downloade tusindvis af komplette højkvalitets albums fra anarkopunksbands! Vores hovedmål er at gøre denne musikstil så tilgængelig for alle som muligt, samtidig med at stille et community og nødvendige organiseringsredskaber til rådighed for anarkister og punkere fra hele verdenen til at diskutere deres interesser og projekter. Vi tror at internettet er en god måde at sprede denne form for musik på, i den sande DIY-ånd (do-it-yourself) og vi vil bruge det og dets fulde potentiale. ANARCHO-PUNK.NET tilbyder et bredt udvalg af musik – vi er ikke kun begrænset til punk. Vi deler hvilket som helst band der opfylder sidens generelle principper, og selvfølgelig deler vi også forskellige slags musikgenre. Du vil ikke kun finde punkmusik her, men også spændende genrer der spænder lige fra Oi og Ska til Haedcore, Grindcore og Metal. Denne side er ikke kun et sted hvor man downloader musik, men også en fed måde at møde og lære nye mennesker at kende der deler samme musiksmag, og sikker også ideer og idealer. Tænk på det som en slags anarkopunk føderstion som gør det nemmere at møde nye mennesker og organisere sig sammen med anarkopumkere fra hele verdenen samtidig med at du har din ynglingsmusik samme sted. Vores mål er at HJÆLPE bandsne, ikke at være en irritation for dem. Derfor, hvis du er med i et band eller et label og du ikke er tilfreds med at din musik bliver delt her, kan du sende os en anmodning om at få dit materiale fjernet fra siden, ved at følge proceduren beskrevet på hjemmesiden. vi sigter også på det globale: det er derfor websiden er tilgængelig i er par forskellige sprog, og der er forskellige regionale forums for punkere og anarkister fra rundt omkring i verdenen. Vi opfodrer også redskins og Anarko-skinheads til at melde sig til da anarkistisk musik ikke kun er begrænset til punkmiljøet (og vi publicerer allerede et par skinheadbands) -------------------------------------------------------------------------------------------------- 2) VORES POLITISKE IDEER OG POSITIONER Vores community er bygget og baseret på basis af de anarkistiske ideer, men vi er ikke dogmatiske [elitister] og vores community er ikke kun begrænset til anarkister. Vi byder alle der deler de samme interesser som os velkommen, nemlig musik og politik. Selv hvis du bare er nysgerrig er du velkommen til at slutte dig til os. Vores tolerance har dog nogle grænser, og vi nægter at lade fascister og kapitalister overtage vores community. Hjemmesiden er en REDSKAB for folk der vil organisere sig, og IKKE en gratis talerstol og heller ikke et sted for ubrugelige ideologiske kampe imellem folk og deres forskellige modstridende ideer. Forstå venligst at ved at distribuere musik har vi valgt at tage ansvaret for indholdet og for teksterne. Vi nægter at sprede budskaber i musik der strider imod vores basale ideologier – nemlig dem der inspirerede til skabelsen af denne side. Forstå også, at ved at påstå at være anarkistisk er denne side nødt til at have et minimum af sammenhæng imellem ord og handling. Denne sider er en slags føderation af bands og folk der deler fælles interesser – og IKKE en slagmark for politiske modstandere. Dette er ikke et sted til at publicere absolut alt (der er allerede tonsvis af andre steder at gøre dette), vi vil være sikre på at når du ser et band her du kan lide, kan du også være sikker på andre i listen er orienteret omkring den samme scene. Vi vil ikke distribuere propagandaen fra dem der føler sig ramt af vores politiske aktiviteter, så simpelt er det. -------------------------------------------------------------------------------------------------- 3) MUSIKSCENE OG FORUM DISKUSSIONER: GENERELLE PRINCIPPER OG ENHEDSPUNKTER Uden at gå i detaljer kan vi definere os selv som værne samlede under de følgende fire punkter. Du vil finde en stor del forskellige ideer her, men de deler alle sammen fælles idealer og det er derfor at vi pointerer følgende samlende punkter. 3.1) ANTIKAPITALISME – Dette projekt er lavet for undergrundsbevægelsen: vi tror på antikapitalisme. Dette er ikke et sted hvor der publiceres kommercielle bands der ikke deler samme ideer og idealer som resten af de tilstedeværende bands på siden. Dette projekt er en del af DIY-miljøet og vi støtter ikke kommercielle / kapitalistiske projekter og dette er ikke stede at reklamere for dine eBay albums der er til salg eller din skide dyre lortemusik. Vi tror på musik for social retfærdighed, ikke profit. Promovering af musikindustrien vil ikke blive tolereret. (D.I.Y folk og ikke-kapitalistiske labels er velkomne). Kapitalisme er ikke en idé som vi genkender os selv i (selv ikke anarko-kapitalisme). Vi kræver at du forstår at anarko-kapitalisme IKKE er en af vores fælles ideer, så for produktivitetens skyld bedes i venligst holde denne debat til et andet forum. 3.2) ANTIFASCISME – vi er radikalt imod fascisme af enhver art. Provokationer fra nazister, fascister, racister, sexister, xenofober og homofober vil selvfølgelig ikke blive tolereret her. Som Oi Polloi siger: ”vi er fredelige folk, men ikke når det kommer til fascisme”. Vi støtter ikke R.A.C.-musik og kræver at brugerne af denne side ikke promoverer denne slags musik her. 3.3) ANTIAUTORITARISME – i den anarkistiske ånd er vi stærkt antiautoritære tænkere inspireret af de første anarkistiske filosoffer. Vi er modstandere af, og modarbejder enhver form for autoritærisme. Vores modstand imod autoritet gælder også den autoritære kommunisme. Vi gør opmærksom på at vi ikke vil tolerere at dette sted bliver et propagandaværktøj autokrater. 3.4) STATSLØSHED OG GLOBAL ENHED – et andet punkt vi fokuserer på er den globale enhed og solidaritet: anarkister benægter principper som grænser og stater, så vi er stærkt imod enhver form for nationalisme og patriotisme. Vi genkender ikke os selv som havende nationalt baserede værdier, så lad venligst være med at give udtryk for disse på forrummet da det i sidste ende bare spilder alles tid. Vi tror ikke på dem, deler dem ikke og du kommer aldrig til at overbevise os om at du har ret. -------------------------------------------------------------------------------------------------- 4) HVORDAN DET VIRKER MODERATION: Anarkisme betyder orden uden magt – forrummet er fladt struktureret så alle beslutningerne om moderation kommer nedefra bunden. Der er et ”Forsamlings” forum hvor alle medlemmer demokratisk kan træffe afgørelser vedrørende styringen af forummerne, og ændringer der bør finde sted på siden. Der er brug for et kollektiv af moderatorer til at gennemføre moderationerne der kræves for at siden kører optimalt (oprydning i beskeder, lytte til albums, banning af spammere og fascister o.s.v...). Moderatorernes funktioner er begrænset til det der fremgår af dette dokument og de kan til en hver tid fjernes af fællesskabet. De er her kun for at løse tekniske problemer: alle beslutningerne bliver taget af fællesskabet gennem direkte demokrati. I alle debatter gælder det om at bevare den gode stil. Altså have gensidig respekt for hinanden og samtidig være venlige og undlade personangreb og generel mudderkastning. Den slags fører os ingen vegne og vil ikke blive tolereret. Som alle andre steder gælder det at i ikke skal spamme og bruge SMS-sprog. Altså ingen forkortelser der gør sætningen uforståelig overfor andre brugere. Prøv at hold det on-topic og relevant for resten af disskutionen. -------------------------------------------------------------------------------------------------- 5) LOVGIVNINGSMÆSSIGT ANSVAR 5.1) DOWLOADS ANARCHO-PUNK.NET er ligesom Google: vi er et indeks, ikke en host. Filerne vi linker til her kan blive fundet ved at søge på Google. Intet er hosted på vores hjemmeside. Ansvaret for at tjekke om der er copyright og om det er lovligt at distribuere et album eller ej er ene og alene uploaderens ansvar. Vi modererer ikke downloads med mindre vi modtager en klage. Det meste af tiden har vi ikke engang kontrol over filerne og kan altså heller ikke slette dem. Hvis du repræsenterer et band, label eller en copyrightgruppe, så kontakt os venligst med information nok til at kunne identificere dig og dit materiale. Indenfor maksimalt 48 timer vil vi så fjerne linket eller linksne til filerne fra vores side: ANARCHO-PUNK.NET 5.2) CONTENT AND DISCUSSIONS indholdet af diskussionerne og de meninger der gives til kende er brugerens egen mening og derfor også dennes eget ansvar. ANARCHO-PUNK.NET nægter at bakke op omkring nogen kommentar skrevet på hjemmesiden af dets brugere. Moderatorerne kontrollerer ikke sidens medlemmer, dette er alle sidens medlemmer og deres fællesskabs ansvar. Brugerne skal med andre ord selv meddele om andre bryder med sidens generelle principper om respekt og gensidig hjælp. -------------------------------------------------------------------------------------------------- ANARCHO-PUNK.NET er et projekt lanceret og støttet af en gruppe franske anarkistiske aktivister fra Canada og Europa, som også står bag et par andre velkendte projekter der har været aktive et par år. Denne side er en del af ”Resistance Network”, en online netværk af anarkistiske comminies for aktivister og punkere/skins. ANARCHO-PUNK.NET's webmaster står også bag verdenens to største franske Punk/Oi! Musikdelingsforums, der stiller tusinder af albums til rådighed. Webmasteren står også bag det største og ældste fransktalende antikapitalistiske onlineforum. Vi har stor erfaring både indenfor aktivisme og tekniske detaljer, som kan være med til at gøre dette projekt ligeså stort og berygtet som vores andre i det anarkistiske miljø, og mere vigtigt få det til at vare i lang tid! *** Læs venligst også denne tekst for at se vores definition af anarcho-punk ** http://www.anarcho-punk.net/viewtopic.php?f=5&t=332 Danish translation by: AndersB